Bokmålsordboka
hjemle, heimle
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å heimle | heimler | heimla | har heimla | heiml!heimle! |
| heimlet | har heimlet | |||
| å hjemle | hjemler | hjemla | har hjemla | hjeml!hjemle! |
| hjemlet | har hjemlet | |||
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| heimla + іменник | heimla + іменник | den/det heimla + іменник | heimla + іменник | heimlende |
| heimlet + іменник | heimlet + іменник | den/det heimlede + іменник | heimlede + іменник | |
| den/det heimlete + іменник | heimlete + іменник | |||
| hjemla + іменник | hjemla + іменник | den/det hjemla + іменник | hjemla + іменник | hjemlende |
| hjemlet + іменник | hjemlet + іменник | den/det hjemlede + іменник | hjemlede + іменник | |
| den/det hjemlete + іменник | hjemlete + іменник | |||
Походження
norrønt heimila; av hjemmelЗначення та вживання
- gi hjemmel (2) for;fastslå lovligheten av
Приклад
- vedtakene skal være hjemlet i lov;
- fritaket er hjemlet i § 2
- gi hjemmel (1) til
Приклад
- han hjemlet gården til fostersønnen