Bokmålsordboka
gamletid, gammaltid, gammeltid
іменник чоловічий або жіночий
рід | однина | множина | ||
---|---|---|---|---|
неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма | |
чоловічий | en gamletid | gamletiden | gamletider | gamletidene |
en gammaltid | gammaltiden | gammaltider | gammaltidene | |
en gammeltid | gammeltiden | gammeltider | gammeltidene | |
жіночий | ei/en gamletid | gamletida | gamletider | gamletidene |
ei/en gammaltid | gammaltida | gammaltider | gammaltidene | |
ei/en gammeltid | gammeltida | gammeltider | gammeltidene |
Значення та вживання
- i bestemt form entall: gammel tid, eldre tid
Приклад
- i gamletiden
- eldre betegnelse for eldste historiske tid (i Norge ofte regnet fram til begynnelsen av vikingtiden);