Bokmålsordboka
mikkmakk
substantiv intetkjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
et mikkmakk | mikkmakket | mikkmakk | mikkmakkamikkmakkene |
Opphav
etter tysk MickmackBetydning og bruk
bryderi, rot (2
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
et mikkmakk | mikkmakket | mikkmakk | mikkmakkamikkmakkene |