Bokmålsordboka
flinking
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en flinking | flinkingen | flinkinger | flinkingene |
Betydning og bruk
flink person
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en flinking | flinkingen | flinkinger | flinkingene |