Bokmålsordboka
cellekontor, sellekontor
іменник середній
однина | множина | ||
---|---|---|---|
неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма |
et cellekontor | cellekontoret | cellekontorcellekontorer | cellekontorene |
et sellekontor | sellekontoret | sellekontorsellekontorer | sellekontorene |
Значення та вживання
kontor (2) (oftest for én person) som er atskilt fra andre kontorer med vegger;
jamfør celle (1)
Приклад
- de ville ha cellekontor i stedet for kontorlandskap