Bokmålsordboka
dignitar, dignitær
іменник чоловічий
| однина | множина | ||
|---|---|---|---|
| неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма |
| en dignitær | dignitæren | dignitærer | dignitærene |
| en dignitar | dignitaren | dignitarer | dignitarene |
Походження
av latin dignus ‘verdig’Значення та вживання
høyere embetsmann i stat, kirke eller ved hoff;