Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
15 treff
Bokmålsordboka
2
oppslagsord
vitenskapelig
adjektiv
Vis bøyning
Uttale
også -skaˊpeli
Betydning og bruk
som oppfyller kravene til
vitenskap
(1)
;
som gjelder vitenskap
Eksempel
en
vitenskapelig
forening
;
en
vitenskapelig
undersøkelse
som adverb
:
Eksempel
skrive innfløkt og
vitenskapelig
Artikkelside
uselskapelig
adjektiv
Vis bøyning
Uttale
også -skaˊp-
Betydning og bruk
som ikke søker selskap med andre, tilbakeholden
Artikkelside
Nynorskordboka
13
oppslagsord
brenne
2
II
brenna
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
brenna
‘få til å brenne’
Tyding og bruk
gjere opp eld og la
brenne
(
1
I
, 1)
;
øydeleggje eller gjere til inkjes med eld
Døme
brenne bål
;
brenne lys på grava
;
brenne bråte
;
ho brende gamle aviser
lage merke eller hol med eld eller varme
Døme
gloa brende hol i teppet
;
han brende inn merke med eit svijern
lage til med eld, varme, laser
eller liknande
Døme
brenne kaffi
;
brenne kol
;
dei brenner brennevin heime
;
brenne cd-ar
brukt som adjektiv
brend kalk
;
brende mandlar
ska eller bli skadd ved bruk av eld, sterk varme
eller
stoff som etsar
;
svi
(
2
II
, 1)
Døme
fangane vart brende med sigarettglør
brukt som
adjektiv
:
brend mat
varme sterkt
;
skine
Døme
sola brende
forbrenne
(
2
II
, 2)
Døme
trene for å brenne kaloriar
i ballspel: øydeleggje ein sjanse til å skåre mål, få poeng
eller liknande
Døme
brenne straffekast
;
dei brende sjansane sine
Faste uttrykk
brenne alle bruer
bryte alt samband
;
ikkje kunne vende om
brenne av
i skyting eller ballspel: sende i veg (ball, prosjektil
eller liknande
)
;
fyre av
brenne av eit skot
bruke opp
festivalane brenner av store summar på internasjonale artistar
brenne fingrane
få seg ein lærepenge
brenne laus
fyre av (mange) skot
han greip børsa og brende laus
sende i veg ball med stor kraft
ho brenner laus med høgrebeinet
uttale seg raskt og djervt
dei brende laus mot leiinga
brenne seg inn
gjere varig inntrykk
orda brende seg inn i minnet
brenne seg
skade seg på eld, varme eller svidande stoff
brenne seg på handa
;
ho brende seg på ei manet
røyne at noko får svært uheldige følgjer
mange har brent seg på ein impulsiv netthandel
Artikkelside
øydeleggje
,
øydelegge
øydeleggja, øydelegga
verb
Vis bøying
Opphav
dansk
ødelægge
,
bokmål
ødelegge
;
jamfør
norrønt
leggja í eyði
Tyding og bruk
gjere til inkjes, gjere ende på, utslette
;
rasere
;
smadre
;
knuse
Døme
bombinga hadde øydelagt byen heilt
ofte i
presens partisipp
:
ein øydeleggjande krig
ramponere
;
ska
,
skamfare
øydeleggje
egga på kniven
;
han øydela seg i skogen
påføre sjeleleg skade
;
knekkje
Døme
han kom til å
øydeleggje
guten med den oppsedinga si
òg: ruinere (økonomisk)
gjere ende på, spolere (noko verdifullt)
øydeleggje
venskapen mellom dei
;
øydeleggje
livet sitt med vitlaus framferd
;
øydeleggje
sitt gode namn og rykte
bruke opp,
øyde
(
3
III
, 3)
;
sløse bort
Døme
sonen øydela fort det faren hadde spart i hop
Faste uttrykk
øydeleggje seg
arme seg ut
Artikkelside
lemleste
lemlesta
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
dansk
læste
og
norrønt
lesta
‘skade’
,
av
lem
(
2
II)
og
gammaldansk
læste
‘skade’
;
sisteleddet av
last
(
2
II)
Tyding og bruk
såre
(
2
II
, 1)
,
ska
(1)
,
skamfare
Døme
bli lemlesta i ei ulykke
Artikkelside
grande
2
II
granda
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
granda
Tyding og bruk
ska
,
meinke
svike
stele (frå)
Artikkelside
ugjere
ugjera
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Tyding og bruk
fare hardt med
;
øydeleggje
,
ska
ugjere
reiskapen
refleksivt
:
kua har ugjort seg
Artikkelside
tyne
2
II
tyna
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
týna
;
av
tjon
(
1
I)
Tyding og bruk
gjere ende på, øydeleggje, utrydde, kverke, drepe
Døme
eg trudde han skulle tyne meg
;
tyne seg
;
tyne ugraset
;
tyne alle tilløp til fridom, kritikk
ska
,
skjemme
pine
(
2
II)
,
plage
(
2
II)
kaste (bort), miste
;
sløse (bort)
Døme
tyne bort klokka, pengane
Artikkelside
smekk
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
smekke
(
2
II)
Tyding og bruk
lite slag
;
dask
Døme
få ein smekk over fingrane
lite smell
det gav ein smekk i låsen
påminning
;
ska
,
uhell
få seg ein kraftig smekk
klaff, splitt på ei bukse
Døme
gå med smekken open
som etterledd i
buksesmekk
Artikkelside
slysne
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
misferd
,
ska
,
uheppe
(
1
I)
Døme
gjere ei slysne
Artikkelside
skjemme
skjemma
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
skemma
;
av
skam
Tyding og bruk
føre skam over
;
vanære
(
2
II)
Døme
namnet skjemmer ingen
;
skjemme seg ut
;
skjemme ut heile slekta med framferda si
ska
,
øydeleggje
Døme
skjemme maten
–
stelle maten så han blir vond på smak el. uetande
;
hyttene skjemmer landskapet
;
skjemme ein kniv
–
gjere egga slø
i
perfektum partisipp
:
skjemd mat
;
ein skjemd ljå
Faste uttrykk
skjemme bort
kjæle opp (ungane), gje (ungane) uheldige vanar
skjemme seg ut
sulke seg til; lage skam for seg sjølv
skjemme ut
vere til skam for; sulke til
Artikkelside
ska
,
skade
2
II
skada
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
skaða
;
av
skade
(
1
I)
Tyding og bruk
gjere skade på, fare ille med
;
skamfare
,
såre
(
2
II)
Døme
ska
foten sin
;
regnet skadde avlinga
;
garn
skar
ofte fisken
;
ska
seg
i
perfektum partisipp
:
ubrukeleg
,
skjemd
(
2
II)
fôret, kjøtet er skadd
skape ugreie for
;
vere til meins for
;
ha uheldig innverknad på
Døme
sein levering
skar
firmaet
;
det kan
ska
barna å høyre slikt
;
det
skar
ikkje med det som vel er
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100