Nynorskordboka
vægje
vægja
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å vægjaå vægje | vægjer | vægde | har vægd | væg! |
| har vægt |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| vægd + noun | vægd + noun | den/det vægde + noun | vægde + noun | vægjande |
| vægt + noun | ||||
Etymology
norrønt vægja(st), av vægr ‘som vil halle snart til den eine og snart til den andre sida’; samanheng med vege (2Senses and Example Sentences
gje etter, gje seg, vike for
Example
- ho vægde ikkje for dei;
- dei vægde ikkje vêr