Nynorskordboka
alliere
alliera
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å allieraå alliere | allierer | allierte | har alliert | allier! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| alliert + noun | alliert + noun | den/det allierte + noun | allierte + noun | allierande |
Etymology
gjennom fransk; frå latin alligare ‘binde, halde fast’ av ad ‘til’ og ligare ‘sameine’Senses and Example Sentences
- perfektum partisipp som adjektiv som er i samband
Example
- allierte land;
- dei allierte sigra i begge verdskrigane
Set phrases
- alliere seg medrefleksivt i uttrykkgjere samband med;
inngå ein allianse;
skaffe seg hjelp frå nokon- alliere seg med andre firma;
- alliere seg med ein kjentmann