Article view

Nynorskordboka

vike 1

vika

verb
Inflection table for this verb
infinitivepresentpastpresent perfectimperative
å vikaå vikevikveikhar vikevik!
Inflection table for the participles of this verb
perfect participlepresent participle
masculine /
feminine
neuterdefinite formplural
viken + nounvike + nounden/det vikne + nounvikne + nounvikande

Etymology

norrønt víka, víkja

Senses and Example Sentences

  1. dra seg bort frå;
    flytte seg til sides eller attende
    Example
    • fienden vik attende;
    • vike av frå kursen;
    • blikket hennar veik til sides;
    • sjå på noko utan å vike med blikket
  2. fjerne seg til føremon for noko anna;
    Example
    • vike plassen som leiar;
    • solskinet fekk vike for regn og ruskevêr;
    • eg lyt vike for å sleppe til andre;
    • andre omsyn måtte vike for kortsiktig avkastning;
    • den koselege gata måtte vike for store kontorbygg;
    • dagen måtte vike for natt
  3. ikkje handle eller vere i tråd med noko;
    unnlate å følgje opp eller ta tak i noko
    Example
    • vike frå ansvaret sitt;
    • bli tvinga til å vike frå eigne prinsipp;
    • boka vik unna det verkelege spørsmålet
  4. ikkje kome i vegen for;
    stanse og vente på;
    jamfør vikeplikt
    Example
    • ein må vike for ambulansen;
    • her må bilar vike for syklistar;
    • normalt skal ein vike for trafikk frå høgre;
    • motorbåtar skal vike for seilskuter
  5. gje etter for;
    bøye av
    Example
    • vike for lova;
    • til slutt måtte ho vike av for presset;
    • eg vik ikkje ein millimeter

Set phrases

  • på vikande front
    i ferd med å gje opp, gje etter eller liknande;
    på defensiven