Nynorskordboka
vedkjenne
vedkjenna
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å vedkjennaå vedkjenne | vedkjenner | vedkjende | har vedkjent | vedkjenn! |
| vedkjente |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| vedkjend + noun | vedkjent + noun | den/det vedkjende + noun | vedkjende + noun | vedkjennande |
| vedkjent + noun | den/det vedkjente + noun | vedkjente + noun | ||
Etymology
av ved (2 og kjenne (2Senses and Example Sentences
stå ved ansvaret sitt for noko;
innrømme
Example
- vedkjenne syndene sine;
- dei vedkjenner at det er eit stort ansvar å oppdra barn
Set phrases
- vedkjenne seg
- vere ved;
innrømme;
vedgå (1)- vedkjenner seg at dei stundom gjer feil
- kjennast ved som sin;
erklære at ein er knytt til- vedkjenne seg opphavet sitt;
- vedkjenne seg den kristne læra