Nynorskordboka
vasall
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| ein vasall | vasallen | vasallar | vasallane |
Etymology
gjennom fransk, frå latin; opphavleg keltisk ‘tenar’Senses and Example Sentences
- i mellomalderen: person som hadde jord i len av ein konge eller lensherre med plikt til å yte administrativ eller militær teneste