Nynorskordboka
vakle
vakla
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å vaklaå vakle | vaklar | vakla | har vakla | vakl!vakla!vakle! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| vakla + noun | vakla + noun | den/det vakla + noun | vakla + noun | vaklande |
Etymology
frå tysk; samanheng med vagge (2Senses and Example Sentences
- stå eller gå ustøtt;halde på å falle
Example
- ho vakla og fall;
- kjeglene stod og vakla;
- vakle bortover gata
- brukt som adjektiv:
- gå på vaklande føter
- ha vanskeleg for å ta ei avgjerd;vere usikker
Example
- eg vaklar i trua;
- vakle i ei avgjerd;
- vakle mellom to alternativ
- brukt som adjektiv:
- ein vaklande person
- vere ustabil eller lite solid
Example
- regimet har byrja å vakle
- brukt som adjektiv:
- få orden på den vaklande økonomien;
- ein vaklande teori