Nynorskordboka
uvedkomande, uvedkommande
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| uvedkomande | uvedkomande | uvedkomande | uvedkomande |
| uvedkommande | uvedkommande | uvedkommande | uvedkommande |
Senses and Example Sentences
- som ikkje vedkjem (saka), uviktig, irrelevant
Example
- dette er saka (el. meg) uvedkomande;
- hefte seg bort med uvedkomande ting
- som ikkje har lov eller rett til (noko);som ikkje har med (noko)
Example
- uvedkomande (personar) har ikkje tilgjenge