Nynorskordboka
tørrleggje, tørrlegge, turrleggje, turrlegge
tørrleggja, tørrlegga, turrleggja, turrlegga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å tørrleggaå tørrlegge | tørrlegg | tørrla | har tørrlagt | tørrlegg! |
| å tørrleggjaå tørrleggje | ||||
| å turrleggaå turrlegge | turrlegg | turrla | har turrlagt | turrlegg! |
| å turrleggjaå turrleggje |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| tørrlagd + noun | tørrlagt + noun | den/det tørrlagde + noun | tørrlagde + noun | tørrleggande |
| tørrleggjande | ||||
| turrlagd + noun | turrlagt + noun | den/det turrlagde + noun | turrlagde + noun | turrleggande |
| turrleggjande | ||||
Senses and Example Sentences
Example
- tørrleggje myra;
- elva er tørrlagd etter reguleringa
- i overført tyding: forby sal og skjenking av alkohol innanfor eit visst område
Example
- byen vart tørrlagd etter innføringa av skjenkeforbodet