Nynorskordboka
tilbe, tilbede
tilbeda
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å tilbe | tilber | tilbad | har tilbedd | tilbe! |
| har tilbede | ||||
| har tilbedt | ||||
| å tilbedaå tilbede | tilbed | har tilbedd | tilbed! | |
| har tilbede | ||||
| har tilbedt |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| tilbedd + noun | tilbedd + noun | den/det tilbedde + noun | tilbedde + noun | tilbedande |
| tilbeden + noun | tilbede + noun | den/det tilbedne + noun | tilbedne + noun | |
| tilbedd + noun | tilbedt + noun | den/det tilbedde + noun | tilbedde + noun | |
| tilbedd + noun | ||||
| tilbeden + noun | tilbede + noun | den/det tilbedne + noun | tilbedne + noun | |
| tilbedd + noun | tilbedt + noun | den/det tilbedde + noun | tilbedde + noun | |
Etymology
etter tysk anbeten; som be eller bedeSenses and Example Sentences
- vende seg til (og syne religiøs ærefrykt for) Gud eller eit guddommeleg vesen;
- tilbe Faderen i ånd og sanning – Joh 4,23;
- tilbe heilage steinar
- ovundre audmjukt, sverme sterkt for
- tilbe ei kvinne