Nynorskordboka
prokura
noun masculine or neuter
| gender | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form | |
| masculine | ein prokura | prokuraen | prokuraer | prokuraene |
| neuter | eit prokura | prokuraet | prokura | prokuraa |
Etymology
frå italiensk ‘fullmakt’; av latin procurare ‘syte for’Senses and Example Sentences
fullmakt til å skrive under eller tinge på vegner av (den ansvarlege leiaren for ei) forretningsverksemd
Example
- styret kan gje forretningsføraren prokura
Set phrases
- per prokuraetter fullmakt;
forkorta p.p.