Nynorskordboka
predisponere
predisponera
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å predisponeraå predisponere | predisponerer | predisponerte | har predisponert | predisponer! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| predisponert + noun | predisponert + noun | den/det predisponerte + noun | predisponerte + noun | predisponerande |
Pronunciation
preˊdisponere eller predisponeˊreEtymology
frå latin; av pre-Senses and Example Sentences
gjere mottakeleg på førehand
Example
- vere predisponert for tannròte;
- slike opplevingar predisponerer for psykiske plager seinare i livet