Nynorskordboka
beslagleggje, beslaglegge
beslagleggja, beslaglegga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å beslagleggaå beslaglegge | beslaglegg | beslagla | har beslaglagt | beslaglegg! |
| å beslagleggjaå beslagleggje |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| beslaglagd + noun | beslaglagt + noun | den/det beslaglagde + noun | beslaglagde + noun | beslagleggande |
| beslagleggjande | ||||
Senses and Example Sentences
- leggje beslag (2) på;
Example
- beslagleggje tjuvegodset
- gjere krav på, gjere eksklusivt tilgjengeleg for seg sjølv;
Example
- beslagleggje tida til nokon;
- beslagleggje store areal