Nynorskordboka
berømt
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| berømt | berømt | berømte | berømte |
Pronunciation
berømˊtEtymology
frå bokmål; opphavleg perfektum partisipp av lågtysk beromen ‘rose’Senses and Example Sentences
Example
- ein berømt person;
- vere berømt for noko