Nynorskordboka
ordleggje, ordlegge
ordleggja, ordlegga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å ordleggaå ordlegge | ordlegg | ordla | har ordlagt | ordlegg! |
| å ordleggjaå ordleggje |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| ordlagd + noun | ordlagt + noun | den/det ordlagde + noun | ordlagde + noun | ordleggande |
| ordleggjande | ||||
Senses and Example Sentences
skildre i ord
Example
- dei ordlegg ting som ein har tenkt uklårt sjølv
Set phrases
- ordleggje seguttrykkje seg;
formulere seg- vere flink til å ordleggje seg