Nynorskordboka
akkompagnere
akkompagnera
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å akkompagneraå akkompagnere | akkompagnerer | akkompagnerte | har akkompagnert | akkompagner! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| akkompagnert + noun | akkompagnert + noun | den/det akkompagnerte + noun | akkompagnerte + noun | akkompagnerande |
Pronunciation
akompanjeˊreEtymology
frå fransk ‘følgje’Senses and Example Sentences
spele attåt song eller soloinstrument;
gje tonefølgje
Example
- akkompagnere ein songar;
- akkompagnere seg sjølv på gitar