Nynorskordboka
krible
kribla
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å kriblaå krible | kriblar | kribla | har kribla | kribl!kribla!krible! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| kribla + noun | kribla + noun | den/det kribla + noun | kribla + noun | kriblande |
Etymology
frå lågtyskSenses and Example Sentences
- gje eller merke ei stikkande, kløande kjensle;
Example
- det kriblar i halsen
- i overført tyding: kalle fram ei pirrande spenning
Example
- vere så spent at det kriblar i magen;
- det kribla i henne