Nynorskordboka
kjeve
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| ein kjeve | kjeven | kjevar | kjevane |
Etymology
truleg av lågtysk keve; same opphav som kjake og kjeftSenses and Example Sentences
- kvar av dei to framståande delane som avgrensar munnhola og som tennene sit i;jamfør overkjeve og underkjeve
Example
- han fall og braut kjeven
- flatt stykke på reiskap, til å gripe eller halde fast med
Example
- kjevane på skruestikka