Nynorskordboka
juble
jubla
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å jublaå juble | jublar | jubla | har jubla | jubl!jubla!juble! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| jubla + noun | jubla + noun | den/det jubla + noun | jubla + noun | jublande |
Etymology
gjennom tysk jubeln, av jubilieren og mellomalderlatin jubilare, frå latin jubilum ‘rop, huiing frå gjetarane’; jamfør jubelSenses and Example Sentences
rope og syngje av glede
Example
- juble over sigeren;
- juble av glede
- brukt som adjektiv
- eit jublande rop
- brukt som adverb
- vere jublande glad