Nynorskordboka
intervenere
intervenera
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å interveneraå intervenere | intervenerer | intervenerte | har intervenert | intervener! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| intervenert + noun | intervenert + noun | den/det intervenerte + noun | intervenerte + noun | intervenerande |
Etymology
av latin intervenire ‘kome mellom’Senses and Example Sentences
- gripe inn, leggje seg imellom;
Example
- stormaktene ville sikkert snart intervenere i konflikten
- akseptere eller betale ein veksel (1) for ein annan