Nynorskordboka
gjenge 2
gjenga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å gjengaå gjenge | gjengar | gjenga | har gjenga | gjeng!gjenga!gjenge! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| gjenga + noun | gjenga + noun | den/det gjenga + noun | gjenga + noun | gjengande |
Senses and Example Sentences
lage gjenge (1, 2) (på)
Example
- gjenge opp eit røyr;
- bolten er dårleg gjenga