Nynorskordboka
forsegle
forsegla
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forseglaå forsegle | forseglar | forsegla | har forsegla | forsegl!forsegla!forsegle! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forsegla + noun | forsegla + noun | den/det forsegla + noun | forsegla + noun | forseglande |
Etymology
frå lågtysk; av for- (2 og segl (1Senses and Example Sentences
- stengje med segl (1, 1)
Example
- forsegle ein konvolutt
- validere med segl (1, 2)
Example
- forsegle eit dokument
- dekkje slik at innhaldet ikkje kjem ut
Example
- forsegle ei krukke;
- flaska var forsegla