Nynorskordboka
forfremje, forfremme
forfremja, forfremma
verb
split infinitive: -a
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forfremjaå forfremje | forfremjar | forfremja | har forfremja | forfremj!forfremja!forfremje! |
| å forfremmaå forfremme | forfremmar | forfremma | har forfremma | forfrem!forfremma!forfremme! |
| forfremmer | forfremde | har forfremt | forfrem! | |
| forfremte |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forfremja + noun | forfremja + noun | den/det forfremja + noun | forfremja + noun | forfremjande |
| forfremma + noun | forfremma + noun | den/det forfremma + noun | forfremma + noun | forfremmande |
| forfremd + noun | forfremt + noun | den/det forfremde + noun | forfremde + noun | |
| forfremt + noun | den/det forfremte + noun | forfremte + noun | ||