Nynorskordboka
etterfølgje, etterfylgje, etterfølge
etterfølgja, etterfylgja, etterfølga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å etterfølgaå etterfølge | etterfølger | etterfølgde | har etterfølgt | etterfølg! |
| å etterfølgjaå etterfølgje | etterfølgjer | |||
| å etterfylgjaå etterfylgje | etterfylgjer | etterfylgde | har etterfylgt | etterfylg! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| etterfølgd + noun | etterfølgt + noun | den/det etterfølgde + noun | etterfølgde + noun | etterfølgande |
| etterfølgjande | ||||
| etterfylgd + noun | etterfylgt + noun | den/det etterfylgde + noun | etterfylgde + noun | etterfylgjande |