Nynorskordboka
dugeleggjere, dugleggjere
dugeleggjera, dugleggjera
verb
split infinitive: -a
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å dugeleggjeraå dugeleggjere | dugeleggjer | dugeleggjorde | har dugeleggjort | dugeleggjer! |
| å dugleggjeraå dugleggjere | dugleggjer | dugleggjorde | har dugleggjort | dugleggjer! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| dugeleggjord + noun | dugeleggjort + noun | den/det dugeleggjorde + noun | dugeleggjorde + noun | dugeleggjerande |
| dugleggjord + noun | dugleggjort + noun | den/det dugleggjorde + noun | dugleggjorde + noun | dugleggjerande |
Set phrases
- dugeleggjere seggjere seg skikka til eit arbeid eller liknande; kvalifisere seg