Nynorskordboka
domfelle
domfella
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å domfellaå domfelle | domfeller | domfelte | har domfelt | domfell! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| domfelt + noun | domfelt + noun | den/det domfelte + noun | domfelte + noun | domfellande |
Etymology
av dom (1 og felle (3Senses and Example Sentences
seie dom (1, 1) over;
døme skyldig
Example
- domfelle i saker om ærekrenkingar
- brukt som substantiv
- domfelte bad om områdingstid