Nynorskordboka
forhalde
forhalda
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forhaldaå forhalde | forheld | forheldt | har forhalde | forhald!forhaldt! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forhalden + noun | forhalde + noun | den/det forhaldne + noun | forhaldne + noun | forhaldande |
Etymology
frå lågtysk og tysk ‘halde tilbake, halde fast ved’Set phrases
- forhalde seg
- oppføre seg;
fare fram;
vere- ein lyt forhalde seg roleg;
- saka forheld seg slik dei seier
- vere ein samanheng;
ha seg;
vere (3, 7)- dersom det faktisk forheld seg slik du påstår, vil det få store konsekvensar
- forhalde seg til
- ta stilling til;
ta omsyn til;
handtere (3)- forhalde seg til realitetane;
- dei måtte forhalde seg til mykje informasjon samstundes;
- noko som er vanskeleg å forhalde seg til
- ha eit visst forhold (4) til;
relatere til- variablane forheld seg til kvarandre som det går fram av formelen