Bokmålsordboka
bortkommen 2, bortkommet
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| bortkommen | bortkommet | bortkomne | bortkomne |
| bortkommet | |||
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| bortkommen | bortkommet | bortkomne | bortkomne |
| bortkommet | |||