Bokmålsordboka
urimelig
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| urimelig | urimelig | urimelige | urimelige |
| degrees of comparison | ||
|---|---|---|
| comparative | superlative indefinite form | superlative definite form |
| urimeligere | urimeligst | urimeligste |
Senses and Example Sentences
- som ikke virker trolig eller i tråd med fornuft;
Example
- det lyder helt urimelig;
- en urimelig påstand;
- komme med urimelig kritikk
- som er vanskelig å ha med å gjøre;
Example
- være vrang og urimelig;
- ikke vær så urimelig, da!
- med for stort krav;
Example
- et urimelig forlangende;
- stille urimelige krav
- brukt som adverb: uforholdsmessig (1)
Example
- et urimelig svært loft;
- bruke urimelig lang tid