Bokmålsordboka
sverge
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å sverge | sverger | sverga | har sverga | sverg! |
| sverget | har sverget | |||
| svor | har svoret |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| sverga + noun | sverga + noun | den/det sverga + noun | sverga + noun | svergende |
| sverget + noun | sverget + noun | den/det svergede + noun | svergede + noun | |
| den/det svergete + noun | svergete + noun | |||
| svoren + nounsvoret + noun | svoret + noun | den/det svorne + noun | svorne + noun | |
Etymology
norrønt sverjaSenses and Example Sentences
Set phrases
- sverge tilvære sterk tilhenger av;
holde seg til- folk som sverger til økologisk mat