Bokmålsordboka
steinbrudd, steinbrott
noun neuter
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| et steinbrott | steinbrottet | steinbrott | steinbrottasteinbrottene |
| et steinbrudd | steinbruddet | steinbrudd | steinbruddasteinbruddene |
Senses and Example Sentences
sted der en bryter stein;
jamfør brudd (3)