Bokmålsordboka
besegle
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å besegle | besegler | besegla | har besegla | besegl!besegle! |
| beseglet | har beseglet | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| besegla + noun | besegla + noun | den/det besegla + noun | besegla + noun | beseglende |
| beseglet + noun | beseglet + noun | den/det beseglede + noun | beseglede + noun | |
| den/det beseglete + noun | beseglete + noun | |||