Bokmålsordboka
skrukke 2
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å skrukke | skrukker | skrukka | har skrukka | skrukk! |
| skrukket | har skrukket | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| skrukka + noun | skrukka + noun | den/det skrukka + noun | skrukka + noun | skrukkende |
| skrukket + noun | skrukket + noun | den/det skrukkede + noun | skrukkede + noun | |
| den/det skrukkete + noun | skrukkete + noun | |||
Senses and Example Sentences
lage skrukker på;
Example
- skrukke pannen;
- hun har skrukket til klærne