Bokmålsordboka
bekjentgjørelse
noun masculine
bekjentgjøring
noun masculine or feminine
| gender | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form | |
| masculine | en bekjentgjørelse | bekjentgjørelsen | bekjentgjørelser | bekjentgjørelsene |
| en bekjentgjøring | bekjentgjøringen | bekjentgjøringer | bekjentgjøringene | |
| feminine | ei/en bekjentgjøring | bekjentgjøringa | ||
Senses and Example Sentences
det å bekjentgjøre noe;
Example
- utstede en bekjentgjørelse