Bokmålsordboka
beke
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å beke | beker | beka | har beka | bek! |
| beket | har beket | |||
| bekte | har bekt |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| beka + noun | beka + noun | den/det beka + noun | beka + noun | bekende |
| beket + noun | beket + noun | den/det bekede + noun | bekede + noun | |
| den/det bekete + noun | bekete + noun | |||
| bekt + noun | bekt + noun | den/det bekte + noun | bekte + noun | |