Bokmålsordboka
ordkløyver, ordkløver
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en ordkløver | ordkløveren | ordkløvere | ordkløverne |
| en ordkløyver | ordkløyveren | ordkløyvere | ordkløyverne |
Etymology
fra tyskSenses and Example Sentences
person som driver med ordkløyveri;