Bokmålsordboka
omfavne
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å omfavne | omfavner | omfavna | har omfavna | omfavn! |
| omfavnet | har omfavnet | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| omfavna + noun | omfavna + noun | den/det omfavna + noun | omfavna + noun | omfavnende |
| omfavnet + noun | omfavnet + noun | den/det omfavnede + noun | omfavnede + noun | |
| den/det omfavnete + noun | omfavnete + noun | |||
Senses and Example Sentences
- slå armene (kjærlig) omkring
Example
- de omfavnet og kysset hverandre
- i overført betydning: godta
Example
- bli omfavnet av tidligere politiske motstandere