Bokmålsordboka
kummer
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en kummer | kummeren | kummere | kummerne |
| kumrer | kumrene | ||
Etymology
fra lavtysk; beslektet med bekymreSenses and Example Sentences
nagende sinnsuro;
sorg