Bokmålsordboka
krible
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å krible | kribler | kribla | har kribla | kribl!krible! |
| kriblet | har kriblet | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| kribla + noun | kribla + noun | den/det kribla + noun | kribla + noun | kriblende |
| kriblet + noun | kriblet + noun | den/det kriblede + noun | kriblede + noun | |
| den/det kriblete + noun | kriblete + noun | |||
Etymology
fra lavtyskSenses and Example Sentences
- gi eller merke en prikkende, kløende følelse;
Example
- det kribler i halsen
- i overført betydning: merkes som en pirrende spenning
Example
- være så spent at det kribler i magen;
- det kriblet litt ekstra før kampstart