Bokmålsordboka
imam
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en imam | imamen | imamer | imamene |
Etymology
fra arabisk ‘leder’Senses and Example Sentences
- person som leder fellesbønnen i en moské
- i sjiittisk teologi: islams øverste leder
- i islams første tid: framstående islamsk teolog
- overhode i islamsk stat