Bokmålsordboka
forsverge
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forsverge | forsverger | forsverga | har forsverga | forsverg! |
| forsverget | har forsverget | |||
| forsvor | har forsvoret |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forsverga + noun | forsverga + noun | den/det forsverga + noun | forsverga + noun | forsvergende |
| forsverget + noun | forsverget + noun | den/det forsvergede + noun | forsvergede + noun | |
| den/det forsvergete + noun | forsvergete + noun | |||
| forsvoren + nounforsvoret + noun | forsvoret + noun | den/det forsvorne + noun | forsvorne + noun | |