Bokmålsordboka
forsegle
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forsegle | forsegler | forsegla | har forsegla | forsegl!forsegle! |
| forseglet | har forseglet | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forsegla + noun | forsegla + noun | den/det forsegla + noun | forsegla + noun | forseglende |
| forseglet + noun | forseglet + noun | den/det forseglede + noun | forseglede + noun | |
| den/det forseglete + noun | forseglete + noun | |||
Etymology
fra lavtysk; av for- (2 og segl (1Senses and Example Sentences
- lukke med segl (1
Example
- brevet var forseglet
- validere med segl (1, 2)
Example
- forsegle et dokument
- dekke slik at innholdet ikke kommer ut
Example
- forsegle en melkekartong;
- forsegle en krukke