Bokmålsordboka
forfremme
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forfremme | forfremmer | forfremma | har forfremma | forfrem! |
| forfremmet | har forfremmet | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forfremma + noun | forfremma + noun | den/det forfremma + noun | forfremma + noun | forfremmende |
| forfremmet + noun | forfremmet + noun | den/det forfremmede + noun | forfremmede + noun | |
| den/det forfremmete + noun | forfremmete + noun | |||