Bokmålsordboka
særpreget, særprega
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| særprega | særprega | særprega | særprega |
| særpreget | særpreget | særpregede | særpregede |
| særpregete | særpregete | ||
Senses and Example Sentences
Example
- snakke en særpreget dialekt;
- en særpreget personlighet